Her er hele min angst-historie

Jeg vidste ikke hvad angst var, og kunne ikke sætte ord på det. Det hele var bare uoverskueligt, for så til sidst at vide at det var angst jeg havde.

Min historie er måske ikke særlig speciel i forhold til mange andres historier, men derfor vil jeg gerne dele min historie, og måske kan jeg hjælpe til.

Min angst startede, da jeg var en ganske lille. Den gang vidste jeg ikke hvad angst var, og hvorfor det var så smerteligt. Da jeg var omkring 12-14år var jeg meget bange for min egen far, da jeg blev seksuelt misbrugt siden jeg var 5år til jeg var 12år. Mit første udbrud af angsten var, da jeg fik min menstruation, fordi jeg var bange for min egen far, at han skulle vide at jeg nu var en “dame” og det begyndte med at jeg ikke kunne sove om natten. Jeg rystede over hele kroppen og kunne ikke falde til ro.

Det var min første oplevelse af min angst og som tiden gik udviklede det sig til det “mere” sygeligt, da min far hele tiden råbte at det var mig som var syg og skulle indlægges på psykiatrisk skadestue. Til sidst følte man sig sådan at “måske” var jeg syg og det var mig som der var noget galt med. Jeg begyndte rent faktisk at tro på det, og de panik angst jeg fik igennem tiden troede jeg stadig, at det var mig dér var noget galt med. Men syg blev jeg efter et godt stykke tid hvor jeg troede på det og den psykisk vold han øgede imod mig blev bare værre og min angst voksede i takt med hans dominans og manipulation.

Idag er jeg 28år og har stadig angst og må leve med den i tide og utide. Jeg kan ikke leve uden medicin. Jeg har skam prøvet men så får ekstremt angst og ryger direkte i psykose hvis jeg skal gøre noget jeg ikke kan lig eller hvis jeg føler mig presset til at være social.