Jeg er ikke den samme mere – her er hvorfor:

For præcist et år siden delte jeg denne status:

Aldrig i mit liv har jeg følt mig så meget sat ud af kurs – og så af mig selv. Hvilket er tosset – der er jo ingen chef der står og ånder mig i nakken. Jeg er selvstændig og er min egen chef.

Er man sin egen værste selvkritiske fjende – så snubler man altid med hovedet først.

Det tog mig et lille halvt år at komme ovenpå og jeg har i de par måneder lært mig selv at kende på en helt ny måde. Jeg har lært at lytte til min krop, at sætte grænser for hvad jeg kan og give mig selv plads til at lade batterierne op og erkende at mine batterier bare bliver mere og hurtigere flade end andres.

Den havde jeg ikke lige set komme

Jeg har lært at jeg er introvert og gemmer mig bag humor og ikke lukker folk sådan rigtig tæt på og det åbnede dørene for et helt nyt “selvhjælps-projekt”. Introverthed er en personlighedsform der gør mig socialhandicappet og angst… og selvkritisk. De tre ting danner en kæde om mig som jeg først nu begynder så småt at se fordelene i istedet for udfordringer.

Stress lærte mig at sige stop og tænke på mig selv for ellers kollapser jeg. Angst lærte mig at hjernen har for stor kontrol over måden jeg tænker på, har stor kontrol over min krop og stor kontrol over at bilde mig ting ind der slet ikke er rigtige.

Introvertheden er the queen of all of the above og har lært mig at selvom jeg har det svært socialt behøver jeg ikke at anstrenge mig for folks accept. Jeg er god nok og jeg behøver ikke prøve at være ekstrovert – for det er slet ikke mig. Kan folk ikke lide mig – vil det gøre avs – men jeg kan ikke spille en rolle for at imponerer og få folk til at grine resten af mit liv. Det mest fjollede er jo så også at folk faktisk godt kan lide mig også selvom jeg tror det stik modsatte.

Det er overhovedet ikke min skyld!

Jeg går stadig til psykolog og arbejder med fortidens spøgelser der bestemt har været brande på bålet. Jeg lærer hver dag nye sider af mig selv. Lærer at ting jeg har oplevet slet ikke er som jeg før har troet. Vigtigst af alt. Intet jeg har oplevet, som jeg har følt jeg var skyld i, var jeg skyld i – INTET – er min skyld.

Aller aller aller aller vigtigst; At jeg ikke er skyld i at f.eks. min skolegang gik dårlig, men at de lærer der var på skolen skulle gribe mig istedet for at lade mig falde. At de faktisk mobbede mig ved at svine mig til når jeg ikke var der. Jeg har lært at det ikke er min skyld at min første kæreste jeg boede sammen med var psykopat. At jeg ikke blev valgt fra af noget familie fordi jeg ikke var god nok, men fordi de havde taget et valg om ikke at prøve at lærer mig bedre at kende. osv. (Jeg skal nok komme mere ind på noget af det ovenstående en dag hvis der bliver brug for det)

Jeg begynder at mærke mig selv noget mere. Jeg er begyndt at være på “Team Michelle” frem for skælde og smælde mig selv ud.

Jeg er så pisse meget mig. Jeg mærker mig selv mere. Det er stadig work-in-process og jeg har affundet mig med at jeg nok aldrig når helt i mål. Men hvem gør det? Vi er sat på jorden for at lærer og det gør jeg i bedste stil. YAY – go me!

Så kære du…

Med dette blogindlæg er mit råd til dig at lytte efter for den bedste rådgvining vi kan få kommer indefra.

Den bliver sikkert, ligesom hos mig, kvalt i støj og selvkritiske tanker. Men inderst inde har du den der stemme der bare venter på at blive hørt. DU er helt okay og DU skal nok nå i mål. Sådan nogle som os (det må man gerne sige da vi er et team ikk?) vi har bare brug for tid til at helé og komme i mål i vores eget tempo.

Det kan tage måneder, det kan tage år – se bare mig! Jeg har været fanget i angst i 13 år og først nu lære jeg at jeg også er introvert. What the….. Vi er komplicerede os mennesker og udviklingen- og de forventninger der er i samfundet gør bare at vi har svært ved at følge med. Men du SKAL finde tid til dig selv og du SKAL passe på det vigtigste du har – nemlig dig.

Er der områder af angst du ønsker jeg blogger noget mere om, eller ønsker at hører mere til, så smid mig en besked.

Tak for nu.