Jeg har læst mange artikler med hunde der har kunne lugte at deres ejer har kræft, samt en kat på et plejehjem der valgte at besøge udvalgte ældre på deres stuer som den vidste var ved at dø… Udover disse skræmmende forudsigelser, lå den og passede på dem så de ikke var alene i deres sidste stund på jorden.

Dyr kan bare noget.. og jeg er sikker på at dyr også kan have en positiv indvirkning på folk med angst… Det er ihvertfald min egen oplevelse.

her har du min historie

Det er svært ikke at lyde som “the crazy catwoman” når man beskriver sin kat således;
Min bedste ven vejer 6 kg og er utrolig loden – Hun er mit livs uldtot.

Jeg har haft hende i 7 år, hun er en norsk skovkat og har en misundelsesværdig selvtillid, der gør at hun tror at hun er dronning er universet. Da jeg skulle hente hende, havde jeg på forhånd sagt ja til hende uden at vide hvordan hun så ud, eller hvilket køn det var.  Jeg husker tydeligt at jeg fik øje på hende og tænkte “Jeg håber det er den der, han er sød“, det var han, selvom det viste sig at det ikke var en han – men det troede jeg så i næsten en måned efter, og der havde jeg jo døbt ham (hende) Rumle… Though luck.. Nu går hun under navnet Rumle og Mis og er SELVFØLGELIG den sødeste sag på 4 ben.

Hvordan har hun hjulpet mig? Jo, lad mig give dig et par eksempler.

1) Jeg HADER at være alene hjemme om natten. Det er jo der nullermændende i hjørnerne bliver til store monstre der vil tage ens tæer, ikke sandt?
Men det hænder selvfølgelig at min kæreste er væk nogle nætter og i de nætter er pladsen ved min side ikke tom. Nej, der ligger Rumle.. Normalt er hendes rutine således at hun lige kommer ind og siger godnat, og så går hun ind og sover på hende “trone” i stuen. Men når min kæreste ikke er der, sover hun HELE natten ved min side.. Hun spinder til jeg falder i søvn og lader mig vide at hun er der og åbner jeg øjnene, spinder hun endnu mere højt.

2)Er jeg ked af det, kommer hun gående mod mig med missende øjne og trykker næsen helt op i hovedet på mig for at snuse til mine tåre. Så får hun mig til at smile og så kan man ligesom lidt igen.

(Er du ved at kaste op af katte’kærlighed nu?, ikke så forsætter vi 🙂 )

3) Sidder jeg for længe ved min computer, kommer hun vimsende ind. Hopper op på mit skrivebord og ligger sige lige mellem mig og tastaturet, selvfølgelig så jeg har “stjernen” lige i hovedet og så ved jeg at så må jeg nok heller stoppe og så stresser jeg ikke over alt det jeg nu ellers sidder med.

4) Hun har humor. hvilket er ret mærkeligt og noget jeg længe har troet at jeg har bildt mig ind. Men hun laver simpelthen tit så mange sjove ting som hun ved får mig til at grine, når jeg er nedtrykt.. Måske er det et tilfælde, men det gør mig i godt humør.

5) Den største grund til at jeg er OVERBEVIST om at dyr kan have god indvirkning på folk med angst, var en dag under et voldsom panikanfald. Jeg var gået på toilettet, min kæreste var gået i seng og lå to værelser væk. Jeg børstede tænder og mærkede hvordan angsten overtog min krop. Jeg græd, men kunne ikke sige noget, jeg lagde mig sammenkrøllet på gulvet tæt på døren, mens jeg bare mærkede min verden bryde stille sammen. Jeg kunne ikke finde kræfter til at tage i håndtaget, alt jeg kunne var at ligge der. Jeg huske svagt at Rumle begyndte at miauve på den anden side af døren. Jeg græd og jo mere jeg græd jo mere begyndte hun at miauve. Hun begyndte at sætte kløerne ind under døren, som om hun prøvede at få døren op, overdrivelse fremmer selvfølgelig forståelse, men det var lige før hun prøvede at flå den op. Det blev mere og mere hun forsøgte at komme ind og jeg kom lidt mere til mig selv og fik åbnet døren. Jeg kunne ikke sige noget, min stemme var helt væk.. Rumle kom ud til mig og snuste til mine tåre imens hun “snakkede”/miauvede til mig. Hun sad helt tæt ved mig og spandt ikke som hun ellers plejede. Men sad bare helt tæt og så på mig. Jeg følte så meget nærvær og jeg begyndte at slappe mere og mere af. Til sidst kunne jeg få kaldt på min kæreste og han kom ud og sad og holdte om mig.

 

Der på badeværelsesgulvet midt nat, lå jeg i mine kærestes arme og aede Rumle… Som den dag helt sikkert var dagens helt.

Jeg overvejer at lave en tråd på facebook for at høre om andre har haft lignende oplevelser med deres dyr.

Tak fordi du lyttede til mine skøre katterier.