Selverkendelse….

En af de største ting man slås med når man har angst er manglende selverkendelse. Den indre konflikt kører mest på at skulle få sig selv ned med nakken med f.eks. “hold kæft hvor er du dum! det kan du heller ikke! du fejler“… Men hvis man så tør gribe den indre konflikt ved struben, stirre den i øjnene og sige “HØR HER! Du er en DEL af mig, du er IKKE mig, så hvordan kan du vide hvad jeg fuldt ud er i stand til?” Så opnår man noget meget vigtigt …. Selverkendelse……

Dagligt har jeg en indre kamp, hvor jeg prøver at skubbe min indre konflikt til side. Jeg skal hver dag tage stilling til om jeg vil lytte til den indre abe (JA, lad os kalde den en abe!) der fortæller hvor dum og klam jeg er. Nogle dage klarer jeg det ved at erkende at den indre abe er en side af mig som bestemt ikke skal komme til orde. Andre dage, svinger aben rundt i alle mine nervetråde og jeg mister derfor forbindelse til den logiske tænkende jeg….
De dage gør ondt…… Altså, manglende selverkendelse…

“I dag kom jeg et skridt nærmere at kunne få, bare lidt kontrol, på en dag hvor aben holder abefest i mit indre… Jeg indser hver dag at jeg bør være mere åben omkring mig selv, selvom det i sig selv er MEGET angstprovokerende…”

EN ting er vigtigt at forstå – ANGSTEN ER MÅSKE MIN VEN.

Selve aben er ikke min angst…. Det er den utrolig OVERDREVENE Sensitive abe der svinger rundt og skaber ravage i mit indre der er problemet. Jeg føler alt alt for meget hver dag og tager stilling til alt for meget jeg slet ikke bør tage stilling til.

For ser du, det er som en rader der åbner sig op ligeså snart jeg træder ud af sengen og ALLE mennesker jeg støder på i løbet af dagen scanner jeg og føler hvad jeg tror de føler, tænker hvad jeg tror de tænker… I bund og grund fordi jeg gerne vil at ALLE har det godt.. Det er ikke min opgave, det ved jeg. Men det er det der sker, og aben får flere og flere følelser at springe rundt i og til sidst bliver der så mange følelser i min krop at aben prikker til det sidste logiske jeg besidder og så…… Så kommer Angsten……… Nogle gang som en udrenselse, en bølge.. Når jeg får angstanfald føler jeg det hele topper og efter…. efter kommer roen….. Derfor går jeg lige nu med tanker om det er mit særlige sensitive jeg der er den virkelige fjende og angsten der redder mig i den sidste ende.

Så i dag sidder jeg her, kan mærke aben virkelig svinger rundt og for at kunne slippe det hele lidt, give mig selv fred for aben, har jeg fundet ud af at ved at erkende mig selv, kan jeg lette bare 20% af de følelser jeg har i min krop. En god start er at kunne turde at åbne op til de tætteste mennesker. For mig har det været svært. Jeg holder helst kortene tæt på kroppen. Men Angst, sensitiviteten er en så stor del af mig, at hvis jeg ikke erkender det over for mig selv og mine nærmeste, så rykker jeg mig aldrig… vel?

Selverkendelse…