Ting der virkelig kan stresse mig og få mig til at føle mig anderledes er når der dukker citater op med “Lev dit liv mens du har det – du lever kun en gang“.

Det er svært at forklare hvorfor – men jeg vil prøve alligevel…

“Du har kun dette ene liv” DETTE ENE LIV… bliver stresset… VIRKELIG… Jeg føler jeg skal kurer mig selv på et split sekund og være taknemlig for alt omkring mig.. Men det kan jeg ikke..
Misforstå mig ikke, var det så simpelt havde jeg gjort det..

Jeg har hørt coaches bræge højt ud over sletterne at “KUN DU kan ændre dig liv, rejs dig op og gør noget ved det”
Det provokere mig. Det gør det fordi jeg føler man træder mig helt ned under skoen, hvor jeg ligger klemt imellem det faktum at flere mener jeg har styrken og at jeg bare har bildt mig selv ind jeg ikke kan.. Bildt sig ind? Angst er ikke noget man bilder sig selv ind. Jeg er godt klar over at man heller ikke skal fodre sin angst og gemme sig bag ved det og bruge det som undskyldning.. Men…. Du har kun dette ene liv… Hvilket lys sætter det mig i? Hvilket håb giver det mig? Jeg har ikke viden nok til at kunne kurer mig selv.. Jeg kan ikke få hjælp ved psykologer fordi ingen har tid og ventelisterne er mange…

Jeg føler at jeg er blandt en glemt folkegruppe.. Lægerne har travlt med at få os ud af vagten “du har angst, du er deprimeret – det kan jeg da se ved de 28 spørgsmål jeg lige har stillet dig. Søg til en psykolog – hej hej” Det var det… Psykologerne får os overdraget men kan ikke længere få tid og plads… Hvilket er forståeligt, for vi er mange..

Jeg har fået tildelt en kasse jeg kan stå i.. En kasse jeg ikke selv forstår og en kasse ikke særlig mange har forstand på. Jeg ser mange stå i samme kasse og klø sig forvirret i håret… Hvad skal vi her og hvordan kommer vi videre i dette liv som vi jo kun har et af.

Jeg er er endt i den kasse fordi jeg har ondt i livet.. Folk der står i lignende kasser føler måske tingene af andre grunde end jeg. Det er jo individuelt, selvom symptomerne kan være de samme. Jeg har mine egne tanker… egne følelser.. Men alligevel er jeg blevet dømt ud fra x antal spørgsmål ved lægen som skærer det hele over en kam… Jeg er bare en i flokken.. Den glemte folkegruppe, i de glemte kasser, der prøver at finde ud af at leve dette ene liv uden at være bange.

Et liv er ikke meget… Et liv er kostbart…. Et liv….. Spilder jeg mit liv? Jeg vælger at se det sådan at et liv er delt op i flere stadier. Derfor har du i det ene liv, mulighed for at leve i flere retninger. “Du har kun et liv” tanken sætter begrænsninger… Men ser du det ene liv som rammen om flere kapitler kan du også finde modet til at forsætte din kamp mod angsten, for din kamp mod angsten er bare endnu et kapitel som du en dag kan se tilbage på som; En anden retning der er levet, i det ene liv jeg har.

Den tanke elsker dig.. For så har jeg mulighed for at starte forfra mere end en gang og jeg kan genfødes og jeg kan have håb.. Den klassiske tunnel er lang, men hvor skal der bare være mere end lys for enden af den for at vi kan forsætte… JA, nemlig en ny start, genfødsel om man vil.

Angsten tror jeg, i mit tilfælde, har været med i MANGE kapitler af mit liv og vil være det fremadrettet. Det har bare vist sig fra flere forskellige sider. Jeg har accepteret at jeg har angst og at det er altså er en hård fætter, der har tænk sig at trave mig lige i hælene resten af livet – Men han får altså ikke lov til at træde mig i hælene så min sko ryger af, så jeg bliver nød til at gøre stop og samle mig selv, resten af mig liv. Jeg håber på at nå et kapitel i mit liv hvor jeg kan få et godt forspring så jeg kan grine af at han vralter rundt langt bag ved mig..

Selvom jeg står i en kasse og ikke ved hvor jeg ender, så vil jeg ikke begrænse mig selv efter stressende argumenter som “LEV DIT LIV MENS DU HAR DET – Come on juhu”
Jeg vil tage en dag af gangen, en side af gangen, et kapitel af gangen og prøve at få det bedste ud af min bog, så jeg en dag kan sidde som gammel og tænke “Hold ellers op en rutchebanetur bogen viste sig at være, men jeg ville ikke undvære et eneste kapitel”. Jeg vil huske på at ingen bestseller er blevet bestseller ved at fortælle om evig fest og røde blomster. Livet byder på mange ting – tag tingene i dit eget tempo.