Fanget i mit eget hjem – Anonym

fanget i eget hjem pga angstJeg  har altid haft en skøn barndom med dejlige forældre , angsten kom da jeg var 16 år da jeg  en aften skulle med min veninde ned i et pizzaria , idet vi skulle til at gå over vejen var der en gruppe unge mennesker ( lignede de var på stoffer ) der prøvede at køre os ned , vi nåede at løbe væk men det vi ikke vidste var at de lå på lur ved en sidevej og ventede på vi kom ud igen.

Heldigvis undslap vi dem begge gange , men det har desværre gjort sådan at jeg ikke tør at gå over veje .

For mig føles angsten at man er i fængsel i hjemmet med en fodlænke .

A) For mig hjælper det at ligge og slappe af  evt med afslappet musik men angst anfaldet går ikke før jeg har sovet det væk-

B) min angst har lært mig at at fokusere på de sygedomme man ikke kan se hos folk , den har lært mig at miste , for ingen kan forstå dig og angsten .

har mistet mange mennesker omkring mig pga angsten .

C) Det jeg er mest taknemmelig for her i livet er mine forældre , og bror som har støttet mig meget  og at jeg har en mand og 2 dejlige tvilllinge piger på 3 som gør min hverdag lysere og gør sådan at man har lyst til at bekæmpe angsten , man skal ikke opgive , man lære at leve med den til sidst og håber en dag at man vinder over den –

Mvh en Anonym