Heldigvis undslap vi dem begge gange , men det har desværre gjort sådan at jeg ikke tør at gå over veje .
For mig føles angsten at man er i fængsel i hjemmet med en fodlænke .
A) For mig hjælper det at ligge og slappe af evt med afslappet musik men angst anfaldet går ikke før jeg har sovet det væk-
B) min angst har lært mig at at fokusere på de sygedomme man ikke kan se hos folk , den har lært mig at miste , for ingen kan forstå dig og angsten .
har mistet mange mennesker omkring mig pga angsten .
C) Det jeg er mest taknemmelig for her i livet er mine forældre , og bror som har støttet mig meget og at jeg har en mand og 2 dejlige tvilllinge piger på 3 som gør min hverdag lysere og gør sådan at man har lyst til at bekæmpe angsten , man skal ikke opgive , man lære at leve med den til sidst og håber en dag at man vinder over den –
Mvh en Anonym