Modgang – i mit livs vigtigste projekt

“Jeg giver snart op”. Det er en sætning der runger uhyrlig højt inde i mit hoved lige nu.
Jeg vil så gerne give op fordi jeg syns’ at de sidste to uger  har budt på mange komplicerede udfordringer i forhold til MigOgMinAngst, og det var ikke lige hensigten.

Jamen hvorfor pokker nu det….

Kort og godt, er der andre der har startet et lignende projekt op som MigOgMinAngst, og let’s face it. Har du generaliserende angst og er bange for at du ikke er god nok, så er det ikke lige det fedeste. Jeg ved godt det ikke er en konkurrence, men det var et slag i sylten, da de er tre “mod” lille mig.
Den er svær at synke og selvom det er fedt at der kommer fokus på angst, så kan man da godt føle at de måske vil tage min drøm fra mig om at hjælpe andre.
– For…. Hvis jeg kan hjælpe andre, har mit 10 år med angst måske ikke være sådan helt lige meget. I bund og grund kan man sige at jeg føler mig valgt fra på forskud.

(Derudover har oplevet andre små modstande med hensyn til siden, men det vil jeg ikke kede jer med)

Når angsten overtager min krop…

Men lad mig holde fast i det med at jeg ikke føler mig god nok. Hvis i har læst min historie, kender i godt til mine tanker med “hende den anden”.
Hun har holdt sig en fest i denne uge og har taget de tunge og trampende sko på og nu sidder jeg her, træt, bleg og føler jeg er blevet stampet helt i stykker.

Det er faktisk det jeg hader mest ved angst, følelsen man ikke kan forklare til andre. Jeg føler det suser rundt i maven, at mit hoved bliver tung, at en endeløs energi ikke vil forlade min krop. Jeg bliver brændende varm og kan ikke fokuserer, så er det “hende den anden” der tager styringen og sætter det susende i maven på på orkan styrke 60!

Jeg digter historier.. Eller det vil sige, det gør “Hende den anden” gør, for jeg prøver at tænke rationelt og logisk, men hun prikker til min virkelighedsopfattelse og så kan jeg ikke finde ud af hvad der er rigtigt eller forkert.

Jeg går lige nu en slags tur ved siden af mig selv. Hovedet køre på overtid og jeg har svært ved at registrer hvad folk omkring mig siger og mener. Jeg tager ting personligt, fordi det er det eneste forsvar jeg har, og kan sætte op, når jeg når ind i den her tilstand.

Jeg hader det…. Jeg mister kontrollen og hvor fedt er det når kontrol er en af ens yndlings ting i verdenen. Jeg høre jo til den slags der laver lister til mine listers lister og bliver uhyrlig høj over det.

MigOgMinAngst er mit livs projekt…

Jeg elsker MigOgMinAngst.. Det er mit fristed og får min hverdag til at give mening. Ligeså snart angsten træder til, sætter jeg mig her og skriver og føler at jeg gør en forskel og ikke bare er alt det “hende den anden” prøver at fortælle mig jeg er og for den sags skyld ikke er.

Jeg kan være med til at skabe rammen om et fristed hvor alle med angst er lige og ikke føler sig forkert, et sted hvor folk kan komme til orde, et sted man kan læse om andre i samme båd som en selv. Angst er i bund og grund værst når man ikke forstår hvad der sker og det kan gøre en ret så ensom,  men er man blandt ligesindede, så kan man samle fornyet energi og måske danne et netværk hvor man kan samle inspiration.

Netværke… Det er min drøm for MigOgMinAngst, at det kan gå hen og blive et sted hvor folk kan oprette en profil og skrive med andre, at folk kan mødes og vi kunne lave Café-events, og tage snakken som man ellers ikke tager med andre.

Jeg vil bare så gerne det her – og jeg vil bare så gerne dig!

Tak fordi du læste med et indlæg, der gav indblik i mine aller dybeste tanker.